|
til forsiden
NØDDEBO PRÆSTEGAARD
I år er det 118 år siden stykket havde premiere
på Folketeateret.
Oprindeligt var det en novelle skrevet af præstesønnen Carl Henning Scharling.
Han var på en udlandsrejse i 1862 sammen med nogle venner, og de var netop nået
så langt som til Egypten omkring nytårstide.
Her - langt fra Danmark og det danske julevejr under den brændende sol - blev
den unge mand grebet af en forfærdelig hjemvé.
Han greb pen og papir og søgte at skrive sig ud af den gennem en lille novelle,
som hans kaldte "Ved nytårstide i Nøddebo Præstegaard".
Her svælgede han i gåsesteg og julegrød, nisser og gaver og alt det, som vi
forbinder med en dansk jul.
Årene gik, og Scharling havde sikkert glemt alt om novellen, men så fik
skuespilleren Elith Reumert fat i historien, for han stod netop og manglede en
succes til Folketeateret.
Det fortælles, at han skrev stykket på kun een aften og fik det sat op i løbet
af meget kort tid. Selv spillede han rollen som pastor Blicher.
Det blev en succes og en tradition og igennem årene har mange af vore kendteste
skuespillere været med.
Både Poul Reumert, Hans Kurt og sidst Jesper Langberg har "givet den" som den
livlige og muntre Nicolai.
Stykket er filmatiseret - endda hele to gange, men det nok nok kun her i
teateret man kan få den rigtige julestemning frem.
Vi ønsker publikum god fornøjelse - og en
rigtig glædelig jul!
Plakat: Per Juel
Foto: Finn Foldsted

|