Sommer i Tyrol

Plakaten var også i 2007 lavet af Per Juel efter foto af Axel Søgaard

Et gensyn med Leopold, Josepha, tjenereleven Micha, buksefabrikanten Møller, den skønne Sigismund og mange flere i denne festlige operette af Ralph Benatzky med alle de kendte og iørefaldende melodier.

Spilleperioden var fra onsdag den 27. juni 2007 til og med fredag den 6. juli 2007 – alle dage kl. 19.30
men på grund af meget dårlig vejr og dermed en række aflysninger blev forestillingen genoptaget og spillet
den 15.,16. og 17. august 2007.

Handlingen udspiller sig foran hotel ”Den Hvide Hest”, hvor værtinden Josepha styrer hotellet på sin bestemte og charmerende facon – samtidig med at tilbederne holdes på afstand.

Overtjener Leopold Brandmeyer forsøger at gøre kur til Josepha, hvilket resulterer i, at han bliver fyret.

Forinden har han dog forsøgt at spille Dr. Siedler ud mod den hidsige og opfarne fabrikant Møller fra København. Tjenereleven Micha har med sine altid kvikke replikker forgæves advaret Leopold mod sit forehavende. Leopold opdager til sin store fortrydelse at Dr. Siedler har formået at bedåre Josepha. Han bemærker dog også, at Dr. Siedler har et godt øje til Fabrikant Møllers datter Annelise.

Handlingen tilspidses da Fabrikant Møllers værste konkurrent Sigismund Sülzheimer dukker frem.
Vi møder også professor Hinzelmann, der ved sin sparsommelighed, som offentlig ansat, har fået mulighed for at tage på ferie sammen med datteren Clara, som nok ikke havde drømt om, at hun på denne tur skulle finde lykken.

Begivenhedernes højdepunkt er kejser Frantz Josef II’s besøg i ”Den Hvide Hest”.

Leopold laver stor skandale og indser, at han nu må glemme sin kærlighed til Josepha.

Vi kan dog røbe, at ved den venlige kejsers mellemkomst ender alt lykkeligt.

Vi glæder os meget til at byde publikum velkommen til en hyggelig aften med dejlig musik, sang og dans, samt en meget flot scenografi. De dygtige og entusiastiske medvirkende vil gøre alt for at give publikum en uforglemmelig oplevelse i det dejlige Friluftsteateret i Sct. Knuds Kilde.

Rolleliste

Ensemble

Kor, dansere m.v. :
Susanne Lyngbøl, Marie Tobiassen, Sussi Bach Frederiksen, Jesper Rømer, Heidi Jakobsen, Johanna Ragnarsdottir, Fransisca Bredahl Jensen, Monica s. Olsen, Bodil Højer, Kathrine Thorup Nordtorp, Sidsen Højfeldt, Pia Hjelle Larsen, Heidi Kæhlershøj Andersen, Bodil Davidsen, Vivienne Green Mogensen, Sabina Lyngbøl, Marie Rubeck Olesen, Natascha Skovbak Eltved, Mathilde Højrup Gustafsson, Celine Christensen, Maria Anker Jensen, Louise Mørk, Trine Frost og Katrine Lyager.

Scenografi

denhvidehest

Scenografien er klar til brug

peter hays

Teatermaleren Peter Hayes fra Aarhus i færd med de sidste penselstrøg

Det faste hold af scenebyggere, med Kai Kruckov Madsen og Jens Hansen i spidsen har haft travlt med at bygge scenen op til forestillingen (første billede viser en model af scenen udskåret i bølgepap)
Det faste hold af scenebyggere, med Kai Kruckov Madsen og Jens Hansen i spidsen har haft travlt med at bygge scenen op til forestillingen (første billede viser en model af scenen udskåret i bølgepap)
« 1 af 6 »

Scenografi galleri

Bag scenen

Billedserie

2
« 1 af 52 »