Klokkeren fra Notre Dame

Plakaten er tegnet af Inger Hess Ekmann

Dansk musical baseret på Victor Hugos roman fra 1831.
I år 2000 blev historien omskrevet til en familievenlig musical af Michael Hansen og med musik af Pia Christensen, og den blev det år opført på Hindsgavl Slot med stor succes.
Siden er den blevet opført en række andre steder, og hver gang igen med stor succes.
Det skyldes, at der er tale om en meget familievenlig forestilling, som også appellerer til børnene.

Historien foregår i 1400 tallet højt over Paris’ tage, hvor den pukkelryggede og varmhjertede klokker Quasimodo lever indespærret i et af klokketårnene til den mægtige katedral Notre Dame. Hans eneste selskab er 3 stenstøtter, som er hans trofaste og sjove venner. Længselsfuldt står de og ser ned på torvet, hvor årets fest for gøglere, narre og andet godtfolk er i fuld gang.
Quasimodo vil så forfærdelig gerne deltage i ”Narrenes Fest”, og pludselig tager han mod til sig, og trodser sin onde herre Frollo’s forbud om at forlade klokketårnet. Modigt kaster han sig ud i det ukendte – til festen og verden, som han altid har drømt om at være en del af.
Ved festen ændres hans liv for evigt. Det er nemlig her han møder den fortryllende sigøjner Esmeralda, som han bliver håbløst forelsket i. Sammen bliver de inddraget i et forunderligt eventyr fyldt med spænding og overraskelser.

Rolleliste

Ensemble (Zigeunere, borgere i Paris, munke, vagter, dansere og kor)

Sanne Larsen, Ane Alberte Houmann, Stine Engbjerg, Emma Sønderskov Graugaard, Sofie Bjergager, Pia Hjelle Larsen, Amalie Olesen, Karoline Bekby, Kathrine Albertsen, Sissel Kobbersmed, Jesper Rømer, Allan Andersen, Oliver Watson, Lene Bergø, Camilla Christensen, Magnus Grønhøj Nielsen, Camilla Johanne Sørensen, Amalie Skoubo, Cecilie Broe Larsen, Kis Jakobsen, Charlotte P. Høj, Rikke Jensen, Marie Saaby, Anna Berg Pedersen, Tove S. Christensen,  Johanna Ragnarsdottir, Toke Andersen,  Deasun Grace, Matilde Bregnhøj og  Bertil Markus Hall

Scenografi

Dette er modellen af den spændende og meget omfangsrige scenografi til dette års forestilling, som nok bliver sommerspillets hidtil største.

Opbygningen af scenen har sommerspillet i dette år været så heldig, at kunne gennemføre inden døre, idet bygningerne i et tidligere bogbinderi er blevet stillet til rådighed for sommerspillet i dette forår.

Neden for til venstre er vist nogle billeder fra de omtalte lokaler, og hvor det ses at der er gang i “opførelsen” af nogle af bindingsværksbygningerne

I højre kolonne er scenefolkene kommet ud hvor scenen skal gøres færdig

scenen2009

Scenografi Klokkeren

Her bygges inden døre
Her bygges inden døre
« 1 af 6 »
« 2 af 4 »

Bag scenen

Billedserie

Hjørring Sommerspil 2009 (3)
« 1 af 58 »