Rolleliste

Vi søger flg. roller. Går man til audition på en af de større roller, skal man øve på den sang, der er link til under rollebeskrivelsen. Derudover vil man blive bedt om at forberede en tekst, som også hører til rollen. Det forventes, at man møder op til audition forberedt!

Bemærk: Når der står ”Spillealder” er det den omtrentlige alder figuren har – dvs. man kan godt være 18 år og spille en figur på 30 – såfremt instruktøren skønner at udseende og modenhed passer – og omvendt kan man være 40 år og spille en figur på 25, hvis ”pengene passer der”. Overdrivelse fremmer forståelsen – men generelt vil man erfare, at både alder på skuespiller og figur er nogenlunde alderssvarende.

xxxxxxx

Polyhymnia

Spillealder: 25

Stemmetype: Sopran – stærk sanger

Den græske muse for musik, poesi og dans. Polyhymnia kommer til jorden med det formål at arbejde, men har også en plan: Hun vil være kvinde og vide hvordan hun virker på en mand.

Hun skal være uskyldig, og samtidig have en klogskab, da hun jo er 2000 år gammel. Hun har set en masse, men aldrig oplevet det.

Sang: Musens sang

Youtube: Tryk her                            Node: Tryk her                          Tekst: Tryk her

 

IRENE BERGER

Spillealder: 35

Stemmetype: Sopran – stærk sanger

Teatrets førstedame og noget af en furie. Vant til succes – og ikke meget for, at tingene ikke bare går efter hendes hoved. Det, at der kommer en anden kvinde ind i billedet er heller ikke noget, der passer hende, da hun er sygeligt jaloux.

Sang: Da Titina gik til bal

Youtube: Tryk her                           Node: Tryk her                        Tekst: Tryk her

xxxxx

JOHN BERGER

Spillealder: 35-45

Stemmetype: Høj Baryton – stærk sanger

Komponist. Ungdommelig, men ikke nødvendigvis ung. Han er succesfuld, men har skriveblokering, da han og konen, Irene, er midlertidigt separeret. Han kan derfor ikke komponere, hvilket stiller ham i en uheldig situation. Han er stadig forelsket i Irene, men chancerne for forsoning er ringe, hvis han ikke kan levere 7 melodier og Irenes store finale inden premieren. Derfor beder han til den græske muse, at hun må hjælpe ham på vej.

Sang: Løft din hat og sving din stok

Youtube: Tryk her                        Node: Tryk her                           Tekst: Tryk her

 

HARRY SMITH

Spillealder: 30 – stærk sanger

Stemmetype: Baryton

Den pigeglade flyverløjtnant med det gode Hollywood-udseende, som ”flyver” fra det ene pigebekendtskab til det andet, og først for alvor forelsker sig, da han møder Polyhymnina.

Han og John havner tit i rivaliserende situationer.

Sang: Den allersidste dans

Youtube: Tryk her                      Node: Tryk her                            Tekst: Tryk her

xxxxxx

Rosa Elias

Spillealder: 45-60

Stemmetype: Sopran/Mezzo

Harrys excentriske og erotiske tante, med speciale i græsk mytologi. Det er hende, der i princippet er skyld i, at John Berger kommer i kontakt med Polyhymnia. Hun holder de vilde frie fester, med både masser af alkohol og sex på menuen (i hvert fald for 1950’erne) og ender med at blive en god veninde af Zeus.

Sang: Gå ud og gå en tur

Youtube: Tryk her                     Node: Tryk her                       Tekst: Tryk her

 

Zeus

Spillealder: 55-65

De græske guders konge, og Polyhymnias far. Han overser, at Polyhymnia gør det, hun er kommet til jorden for, nemlig at arbejde. Da hun ikke gør, som far siger, tager han selv til jorden og bliver hvirvlet ind i fest og farver, og forligger sin olympiske ild – lynet.

Tekst: Tryk her

xxxxx

Hans Wolmar

Spillealder: 50

Komisk rolle. Teaterdirektøren, der har penge i klemme, da premieren på ”Flyv med” ligger lige om hjørnet, og komponisten har ikke leveret hele 7 melodier. Han er ved at gå ud af sit gode skind. Han har et kæmpe temperament og har mavesår og ligger hele tiden i det røde felt.

Tekst: Tryk her

xxxxxx

Regissøren

Spillealder: 25-55

Komisk rolle. Regissøren, som må stå mål for teaterdirektørens temperament. Han prøver at gøre jobbet så godt, som muligt – men det er ikke nemt, når man arbejder for, man umuligt kan gøre tilfreds, og som skifter mening konstant.

Regissøren indgår også i ensemblet.

Sang: Gå ud og gå en tur

Youtube: Tryk her                            Node: Tryk her                        Tekst: Tryk her

 

Fru Larsen

Spillealder: 45-60

Komisk rolle. Rengøringskone hos Harry. Hun er vant til at finde kvinders undertøj i sofaen og servere morgenmad for de erobringer, Harry gør. Men hendes diskretion kommer lidt på prøve, da John flytter ind i Harry lejlighed for at komponere – og der pludselig er hele to kvinder involveret.

Fru Larsen indgår også i ensemblet.

Sang: Gå ud og gå en tur

Youtube: Tryk her                          Node: Tryk her                   Tekst: Tryk her

 

DANSEPIGER/DANSERE

Danseensemble, bestående af yngre dansere som arbejder på teatret. Skal kunne både synge og danse. De skal primært være i fokus i de store produktionsnumre, men også indgå i ensemble som partygæster, tjenere osv.

Sang: Titina

Youtube: Tryk her                            Node: Tryk her

 

ENSEMBLE

Alle aldre

Derudover er der småroller med replikker til nogle medlemmer af ensemblet, både kvinder som mænd. Medlemmer af ensemblet skal ikke nødvendigvis kunne danse, men kunne synge og indgå i sangnumre som kor.

Sang: Gå ud og gå en tur

Youtube: Tryk her                            Node: Tryk her